Et ben i fortiden med omtanke for fremtiden
Fra 1862 til i dag
Hjorths Fabrik er et af de bedst bevarede industriminder i Skandinavien og har siden 1862 ligget på adressen Krystalgade 5 i Rønne.
Drejestuen er fabrikkens hjerte, og hele fabrikkens produktion kommer igennem her. Drejestuen står helt originalt som den gjorde i 1860'erne, da Lauritz Hjorth stiftede fabrikken.
Bevaret industriminde
Et levende museum med moderne produkter
Hjorths Fabrik blev stiftet af Lauritz Hjorth og har siden 1862 ligget i Krystalgade 5 i Rønne. De første 20 år af fabrikkens levetid blev den etableret som den største på Bornholm og vigtigste i Danmark - et arnested for dansk keramik.
Gennem tiden har man altid vægtet godt håndværk og kvalitet, man har været åben over for nye strømninger og været i stand til at følge med tiden.
For os er det altafgørende, at vi stadigt formår at forny os og skabe tidssvarende keramik af høj kvalitet og med omtanke for fremtiden.
Fabrikken
Mærk historiens vingesus
Hjorth-familien drev stedet frem til 1993, hvorefter Bornholms Museum overtog fabrikken.
I dag drives det som et levende museum, hvor du kan opleve værkstederne, keramikkens tilblivelse og gå på opdagelse i det gamle fabriksanlæg.
Hele produktionen foregår stadig i det gamle fabriksanlæg med de oprindelige produktionsmetoder, som er blevet brugt på Hjorths Fabrik siden 1862.
Besøg fabrikken
En fascinerende tidslomme
Oplev en levende fabrik, præcis som det fungerede for over 100 år siden.
Når du træder ind i de gamle produktions-bygninger bliver du hensat til en anden tid, under besøget kan du også få indblik i vores keramikeres arbejde, når de producerer moderne og spændende ny keramik.
Apotekerstellet
Gamle og nye klassikere med apotekerglasur
Vores klassiske serie af brugskeramik er en blanding af gamle klassikere, som er blevet produceret på Hjorths Fabrik i flere årtier, og vores nye varianter, som kom til i løbet af 2017. Vi udvikler løbende flere produkter til serien.
Den brune granitglasur, også kendt som apotekerglasuren, blev udviklet i 1920’erne og består udelukkende af Bornholmske råvarer. Apotekerglasuren er et af Hjorths Fabriks varemærker.